Det handler ikke (kun) om teknologi

Man kan nemt falde i den fælde at tro at digitalisering handler om teknologi. Det gør det også, men det er faktisk ikke det der er det væsentligste. Godt nok får vi ingen digitalisering uden teknologi, men hvis vi ikke indretter vores virksomheder til at udnytte teknologien bedst muligt, vil vi fejle. Som man siger på engelsk: ”Technology enabled – but people driven.” Teknologien gør det muligt, men det er mennesker der skabe resultaterne.

Digitalisering handler derfor om at gentænke sin virksomhed ud fra de muligheder som teknologien byder på. Det handler om at bygge en forretningsmodel der passer med teknologien. At have en strategi der udnytter teknologien. At forstå hvordan teknologien kan styrke båndet til kunderne, og hvor i værdikæden vi udnytter den menneskelige kontakt bedst muligt. For uden mennesker går det ikke. Forretning opstår mellem mennesker ikke mellem maskiner.

Denne blog handler om digitalisering af virksomheder og hvad skal der til for lykkes.

Det er dette felt jeg har beskæftiget mig med i mange år som praktiker. I det meste af min karriere har jeg arbejdet i grænselandet mellem teknologi og forretning.  Nogen gange på den ene side, andre gange på den anden, men for det meste med et ben i hver lejr. Jeg har været med fra vi for alvor begyndte at tænke i understøttelse af processer med EDB-løsninger i de sene 70’ere, via perioden i slutningen af 90’erne hvor Internetudviklingen startede, til i dag hvor udviklingen står i digitaliseringens tegn.

Min praktiske erfaring er gennem årene blevet styrket gennem mit arbejde som censor ved Copenhagen Business School, og Senere IT-universitetet, hvor jeg i særlig grad har beskæftiget mig med de uddannelser der har kombineret IT og Forretning. Her har jeg fået bygget mange af de teoretiske modeller på, som jeg har haft glæde af at benytte i det praktiske arbejde. Som mangeårig censor på det afsluttende strategiprojekt på MBA, (på CBS) har jeg også haft rig lejlighed til at se og diskutere den gensidige afhængighed mellem strategi og teknologi. Disse erfaringer trækker jeg på her.

Jens Galatius

Du kan se Jens’ profilpå LinkedIn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *